Støttet af
Candys Foundation
Av mit knæ
Knæsmerter er meget almindeligt blandt unge – cirka hver fjerde oplever det. Det er især sygdommene Osgood-Schlatter og patellofemoralt smertesyndrom, som ofte rammer unge mennesker. Disse kan påvirke både skole, fritid og sport. Selvom mange tror, at smerterne går over af sig selv, viser forskning, at en del unge stadig har problemer flere år efter. Derfor vil vi undersøge hvordan man bedst kan kommer igennem dette.
Formål
I dag bliver mange unge henvist til fysioterapi. Men vi ved faktisk ikke, om traditionel fysioterapi er mere effektiv end, at de unge selv laver øvelser efter en god, målrettet vejledning.
Derfor laver vi ”Av mit knæ” studiet. Formålet med projektet er at undersøge, om unge med knæsmerter klarer sig lige så godt – eller måske endda bedre – med information og selvtræning sammenlignet med almindelig fysioterapi. Resultaterne kan være med til at forbedre fremtidens behandling og give unge den bedst mulige hjælp til at håndtere deres problamatik
Hvem kan være med
Du kan deltage, hvis du:
er mellem 10 og 18 år
har haft smerter i knæet i mindst 3 måneder
har fået konstateret en tilstand som fx Osgood-Schlatter eller smerter foran i knæet (patellofemorale smerter)
For at sikre, at undersøgelsen bliver så præcis som muligt, er der også nogle situationer, hvor man ikke kan deltage. Det gælder blandt andet, hvis:
du har haft en ny skade eller operation i knæet
du allerede er i gang med eller for nylig har været til fysioterapi for knæet
dine knæsmerter skyldes en anden sygdom eller en mere alvorlig skade
Hvis du er i tvivl, vil en behandler altid hjælpe med at vurdere, om projektet passer til dig.
Hvad skal du gøre
Følge det forløb, du bliver tildelt
Svare på spørgeskemaer den første dag du er ved lægen, 3, 6 ,9 og 12 måneder. Du får tilsendt dem elektronisk
Der er som udgangspunkt kun ét fysisk fremmøde i forbindelse med undersøgelsen i starten. Resten af opfølgningen foregår hjemmefra via online spørgeskemaer.
Din deltagelse gør det muligt for os at følge, hvordan det går med dine knæsmerter over tid, og sammenligne de to forskellige måder at håndtere dem på.
Projektgruppe
Sabrina Storegaard
Ole Rahbek
MD, PhD, lærestols Professor
Ortopædkirurgisk afdeling
Aarhus Universitet hospital
Sabrina Storegaard Sørensen
Ph.D., Associate Professor
Department of Clinical Medicine
Aalborg Universitet
Søren Kold
MD, PhD, lærestols Professor
Ortopædkirurgisk afdeling
Aalborg Universitet hospital
Anders Wallin Paulsen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Michael Skovdal Rathleff
Fysioterapeut post doc,Professor
Head of Research and Development at University College Nordjylland
Søren Ege Qwist
Fysioterapeut
Projekt koordinater
Aarhus Universitet hospital
Søren Paaske Johnsen
Klinisk Professor
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet hospital